Skjød Kirke

Foto: Peter Winding
Foto: Peter Winding

Skjød Kirke er flot beliggende højt over byens gadekær. Fra kirkegårdens hegn mod nord er der en smuk udsigt over grønne marker og et kuperet landskab. I 1953 er der tinglyst en fredning over området for at sikre ”kirkens frie beliggenhed”. Sydvestligt for kirken, mellem gadekæret og gaden, har der tidligere været en helligkilde, Sct. Heins Kilde, men der er i dag intet spor af kilden. Indtil ca 1900 fandtes der på stedet en stensat brønd isat en pumpe. Brøndens vand blev beskrevet som klart, friskt og godt. Skibet og koret i kirken er romanske, og i koret kan ses et tilmuret romansk vindue. Den oprindelige syddør er forsvundet, mens norddøren kan anes.

Som det er tilfældet med mange af de kirker, der var ejet af Frijsenborg Gods, blev også Skjød Kirke i 1870-71 genstand for en meget heftig restaurering. Den fik et tårn af røde mursten næsten identisk med det, der i dag kan ses på Over Hadsten Kirke, og skib og kor blev forsynet med kamtakker. 

Fotot: Peter Winding

Indgangen blev flyttet til tårnrummet, der også fungerer som våbenhus.Ved en reparation i 1943 blev tårnet ændret til det nuværende udseende, og kamtakkerne på skib og kor blev fjernet. Ved samme reparation fremkom en del kalkmalerier, som dog var i så dårlig stand, at de blev kalket over igen. Ved en istandsættelse i 1961-62 fik kirken et nyt alterbord i lys eg og tillige et nyt altermaleri, en fresko af Ernst Trier: ”Kvinderne ved graven”. 

Foto: Peter Winding

Prædikestolen er fra 1595. Den er forsynet med ioniske søjler, og har en indskrift på latin: ”Herrens ord forbliver evindeligt. Salige er de, som hører Herrens ord”. Endvidere ses kristusmonogrammet IHS. På underkanten af prædikestolen sidder nogle pudsige, udskårne barneansigter. 

Foto: Peter Winding

Døbefonten er en af de karakteristiske østjyske løvefonte. Den hører til gruppen med fire profilløver, hvor to gør front mod hinanden, og to forfølger hinanden. De er små og kvikke. Desuden ses det meget sjældne trikvetrategn.

Klokken er støbt i Århus i 1892 og givet som gave til kirken af Mogens greve Krag-Juel-Vind-Frijs. I Erik Pontoppidans: ”Den danske Atlas” fra 1768 fortælles: ”Ved Skjøds Kirke skal fordum have været en stor og sterklydende Klokke kaldet Skiød Blomme, om hvilken nogle Fabeler fortælles.” Således: Ca. en km sydvest for Skjød boede en ilter rødhåret kvinde. Hun havde besluttet sig for at gå til messen i Skjød, og i den forbindelse ladet tilkalde en munk fra Aarhus. Da den stakkels munk var for sent på den, lod hun kirkeklokken kime så kraftigt, at den hoppede af krogen og faldt i gadekæret. Da munken hørte klokken kime udbrød han:”Ak mig vente Skjøds Blomme, nu jeg for sildig komme.” Da munken endelig nåede kirken, var den iltre kvinde så ophidset, at hun greb sin kniv og jog den i brystet på munken, der omgående døde.

Kirkegårdsdiget til venstre for kirkegårdslågen er bevaret stort set uændret som et typisk dige af marksten med en kerne eller bagvold af jord. Her kan man finde rester af tidligere tiders flora. Der er fundet mørk kongelys, ensidig klokke, almindelig hjertespand og matrem.