Lyngå Kirke

Foto: Peter Winding
Foto: Peter Winding
Foto: Peter Winding

Af en oplysning fra Sabro herredsting i 1497 ser det ud til, at kirken på det tidspunkt ejedes af ”frie mænd og bønder”. I 1656 fik Mogens Frijs til Favrskov overdraget patronatsrettten, og i 1736 blev kirken indlemmet i grevskabet Frijsenborg. Den anselige kirke består af skib og kor opført af kvadersten formentlig omkring år 1200, samt et senmiddelalderligt tårn ved kirkens vestgavl.

Tårnets vindfløje bærer under en grevekrone bogstaverne J.C.J-V- F (Jens Christian Juel-Vind- Frijs) og 1829. I tårnrummet står en kiste af eg fra 1708 ”Til at for ware Lyngaae kierkis alterkleder udi. Anno 1708”.

Et våbenhus ved syddøren blev fjernet i forbindelse med en restaurering i 1867. Ved samme restaurering blev murene omsat og forskellige steder udfyldt med mursten. I årene umiddelbart før 1500 fik kirken indsat hvælv, et fag i koret og tre i skibet. Kalkmalerierne i hvælvene er fra de sidste år af 1400-tallet.

I koret ses en kande med blomster stående på et skakbræt. På østkappens sydside ses Århusbispen Ejler Madsen Bølles våben (1482-90), i midtfagets østkappe et dyremotiv med en ræv, der forfølger en fugl.

Foto: Peter Winding

Altertavlen har et skåret årstal 1640 og er af samme mester, som har fremstillet prædikestolen. Han er også mester for altertavlerne i Vissing og Lerbjerg Kirker. I storfeltet ses Fadervor og i de øvrige felter andre bibelcitater.

Prædikestolen med årstal 1633 har i de fire storfelter fladtskårne relieffigurer af Kristus med glorie og 3 evangelister. Over prædikestolen er der en lydhimmel med hængende due. Døbefonten er romansk og en klassisk østjysk løvefont med dobbeltløver, der er fælles om et fremspringende mandshoved.

Foto: Peter Winding

I døbefonten er der en sjælden fontegryde af malm som i 1481 er skænket af sognepræsten Jacob Nielsen Hvid. Gryden, der er 61 cm i diameter, er nøje tilpasset til granitfonten. Indvendig ses en latinsk indskrift: ”I Herrens år 1481 blev denne font udført da hr. Jacob Nielsen Hvid var sognepræst i Lyngå Kirke. Troende, bed til Gud for hans sjæl”. Teksten starter og slutter med tegn eller symboler, der ligesom det, der ses indvendigt i gryden, af Nationalmuseet tolkes som bomærker eller mestermærker. Andre tolker dem som henholdsvis Golgathasymboler og Kristusmonogrammet Chi-Rho.

Kirkegården ser ud til at have bevaret sin oprindelige rektangulære form, og i det vestlige kampestensdige fører en låge ud til en sti, der går langs den sydlige og vestlige del af diget med flot udsyn over dalen syd og vest for kirken. Her er placeret et moderne kunstværk af Ole Lindqvist. Sagn: I en kilde fra 1768 fortælles, at der ”På Lynge Mark ere tvende Høje, den ene kaldet Ryssers Høi, den anden Boes Høi i hvilken Odins Søn Boe skal være begravet, som der i et Feltslag ihjelslog Kong HOTHER, og tillige selv fik sit Banesaar. Men Hother skal ligge ved Sveistrup i en Høi kaldet Kongens Høi”.

Endvidere er der et sagn om en kirke ved Dalsgaard – Dalskirke – som skal være sunket i jorden.