Lerbjerg Kirke

Foto: Peter Winding
Foto: Peter Winding

Den lille kirke i Lerbjerg består af kor og skib samt et nyere våbenhus ved sydsiden. I samme øjeblik man træder ind i kirken, føler man sig sat hundredvis af år tilbage. Det starter allerede i våbenhuset, hvor man står over for den usædvanligt spændende portal, der er den oprindelige syddør, og i selve kirkerummet er der bevaret adskillige elementer, der er mere end 300 år gamle. Kor og skib er fra romansk tid opført af hugne kvadre på skråkantsokkel. Et romansk vindue er bevaret i korgavlen, de øvrige vinduer, der alle er små og romaniserede, synes at stamme fra en restaurering i 1896. Begge skibets døre er bevarede, den tilmurede norddør, der har været fjernet, er 1896 genopstillet på sin oprindelige plads og er smykket af tovsnoninger. 

Syddøren, som er en meget usædvanlig granitportal, har kantprofiler med tovsnoninger, og har på karmstenene relieffremstillinger af bl.a. kalk og disk og i tympanonfeltet et dobbeltdyr med vinger og menneskehoved. Til højre for portalen sidder en skakbrætkvader. Der er mange teorier om den symbolske betydning af disse skakbrætkvadre. De forekommer i en række kirker i det nordvestlige Jylland samt i en gruppe omkring den tysk-polske grænse. Da antallet af felter varierer meget, er de næppe beregnet til brætspil. De kan være bygmesterens mestermærke, de kan have en religiøs betydning, lys og mørke f.eks. eller de kan være resultat af en fritidssyssel. I våbenhuset findes yderligere opsat på væggen en romansk tagformet gravsten, der blev fundet i diget i 3 stykker. I det indre er korbuen bevaret med profilerede kragsten af forskellig form. 

Foto: Peter Winding
Foto: Peter Winding

Altertavlen er i senrenæssance fra o. 1630 og er opbygget med søjler, sidevinger og topstykke. I hovedfeltet ses et nyt altermaleri af Harald Schiødte: ”Kvinderne ved graven”. Lidt usædvanligt er det set indefra graven og ud i landskabet. Alterstager fra første halvdel af 1600-tallet. Alterskranken med udsavede balustre har indridset årstallet 1743 samt givernavnet Arnoldus von Wolden (Kvartermester A. von W. havde 1732 skænket en sølvoblatæske til kirken). I koret hænger også en messehagel skænket af Mærsk McKinney- Møller. Prædikestol med lydhimmel er i landlig renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet.

Døbefonten er en romansk granitfont med glat kumme og fodstykke som et omvendt terningkapitæl. Stolestaderne er rene museumsstykker og ligeledes fra renæssancen. De er alle med forskellige udskæringer, flere har initialer og årstal, 1640 og 1654, og de er totalt fredede. 

Ifølge en gammel bestemmelse skal præsten i Lyngå betale for altervinen i Lerbjerg Kirke, til gengæld skal han/hun hvert år have nogle tønder korn af bønderne i Lerbjerg.

Foto: Peter Winding