Vissing Kirke

Foto: Peter Winding

Den lille blytækkede, kullede kirke i Vissing er bygget i 1200-tallet og består oprindeligt af kor og skib i markstenkvadre, mens det store våbenhus er opført af munkesten i senmiddelalderen. Muligvis har dette været begyndelsen til et tårn.

Norddøren ses antydningsvist som en rund-buet niche. På nordsiden findes endvidere et tilmuret romansk vindue. I senmiddel-alderen fik skibet indmuret hvælvinger, mens koret stadig har bjælkeloft. Kirken har på et tidspunkt været offer for en brand, hvilket ses af de ildskørnede sten på nordmuren.

Koret blev ombygget i 1879 med ny murstensgavl, og kvadermurværket blev omsat i 1890. Klokken, som sognets beboere lod støbe i Randers i 1858, er ophængt i en nyere kam over indgangsdøren. Våbenhuset er restaureret og renoveret i 2004.

Ved indgangen til kirken ses en gammel stenkværn, der er fundet ved omlægningen af kirkediget.

Kirkens altertavle og døbefont

Alterbordet, der i 1956 blev rykket noget frem, bærer en statelig renæssancealtertavle fra 1633. Den har store prydsøjler, er tredelt og med sine udskårne vinger meget bred i forhold til rummets størrelse. I midtfeltet ses et ældre maleri af den sidste nadver. På fodstykket samt i bånd og sidefelter er der malet skriftord. I det tvedelte topstykke ses den korsfæstede og opstandne frelser.

Stjernetæppet foran alteret er broderet og skænket af kvinder fra Vissing, mens alterdugen er kniplet og foræret af sognepræst Karsten Nørgaards hustru, Helle Nørgaard.

Alterstagerne med donatorinitialer er fra 1585.

Døbefonten er en enkel og glat romansk granitfont.

Prædikestolen og stoleværket

Prædikestolen er skåret i 1611 og prydet med dobbeltsøjler og intarsiastjerner. Her findes også en række initialer, der givetvis dækker over givernes navne. Felterne er forsynet med skriftord. Løvehoveder og menneskelignende englehoveder vrænger og skærer fæle ansigter. Den er formodent-lig skåret af den samme mester, som ud-førte prædikestolen i Haslund Kirke nær Randers. Lydhimlen med den imponerende helligåndsdue er skåret i barokstil i 1664. Indskriften er et citat fra Esajas Bog om fryden ved forkynderens komme og dennes ord.

Kirkeskibet, den tremastede bark 'Haabet', er i 1932 skænket af  den lokale møllersøn, Niels Møller, efter hjemkomst fra togt med skoleskibet Georg Stage.

En del af kirkens ældre stoleværk er genanvendt som paneler i stolene ved orglet i kirkens vestende. Under gudstjenester er der på en hvælvingspille på nordvæggen ophængt et middelalderligt røgelseskar.

Kalkmalerierne

Kirkens kalkmalerier er overvej-ende ornamentale. De er formod-entlig fra 1400-tallet.

På nordvæggen ses et indvielses-kors og et pentagram, der sikkert har skullet beskytte mod ondskab og trolddom.

I hvælvkapperne ses en række narrehoveder, hvis munde er ud-luftningshuller i muren.

I det østlige hvælvs nordkappe ses en primitivt malet pelikan, der med sit næb hakker hul i sit bryst, så blodet sprøjter ud. I middel-alderen mente man, at den tro-faste og selvopofrende pelikan nærede sine unger med sit eget blod, hvorved denne fugl blev symbol på Kristus, der i nadveren nærer sine børn med sit eget blod.

I det vestlige hvælvs vestkappe ses et kalkmalet våbenskjold med stormstige som motiv. Det er våben for adelsslægten Fasti.

Udealter

Som den første kirke i Danmark har Vissing Kirke fået et udealter. 

Alteret er udført af kunstneren Ulla Salling-Mortensen og er fremstillet af cortenstål og drivtømmer. Alteret blev indviet den 12. juni 2016 af biskop Henrik Wigh-Poulsen.

 

For at markere "de ukendtes gravplads" i plænen mod nordvest er der i 1989 opsat et kunstværk af Erik Heide.