Du er her: 
lørdag23nov2019

Sct. Pauls Kirkes 100 års jubilæum

lørdag23nov2019 kl. 14:00 - torsdag09jan2020 kl. 19:30

Så er Hadsten Menighedsråd klar til at slå dørene op til den nyistandsatte kirke og fejre Sct. Pauls Kirkes 100 års jubilæum. Man kan læse mere om de enkelte arrangementer i kirkebladet eller her på hjemmesiden.

Det er gratis at deltage i alle jubilæumsarrangementerne

 

Lørdag d. 23. november kl. 14.00
Indvielse af kirkens nye orgel ved organist Steen Hansen. Før koncerten er der mulighed for at tage det nye orgel i øjesyn. Efter koncerten serveres et glas vin i våbenhuset.

Søndag d. 24. november kl. 11.00
Festgudstjeneste. Prædiken ved biskop Henrik Wigh-Poulsen. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved en reception i Sløjfen kl. 12.30-15.00. Alle er hjerteligt velkomne.

Onsdag d. 27. november kl. 19.00
Todelt koncert med Aarhus Kammerkor. I pausen serveres kaffe og kage. Du kan læse mere her

Søndag d. 1. december kl. 11.00
Familiegudstjeneste. Efterfølgende er der basar i sognegården kl. 12.00. Du kan læse mere her

Mandag d. 2. december kl. 19.30
Vi synger julen ind. Koncert med Hadsten blandede Kor og Hadsten Sangforening.

Fredag d. 6. december kl. 16.00
Fernisering i Sognegården i forbindelse med åbningen af udstillingen med billedkunstner Simon Aaen. Der serveres et mindre traktement. Du kan læse mere her

Søndag d. 15. december kl. 19.30
Koncert med Aarhus Universitetskor.

Onsdag d. 25. december kl. 19.30
Julekoncert med kirkesanger Jette Rosendal og organist Steen Hansen.

Tirsdag d. 31. december kl. 13.30
Nytårsgudstjeneste. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår med et glas bobler i våbenhuset.

Torsdag d. 9. januar 2020 kl. 19.30
Sogneaften i Sognegården med kunstneren Simon Aaen, der er aktuel med en udstilling samme sted. Der serveres kaffe og kage. Du kan læse mere her

 

Folkegave

Hvis nogen i anledning af kirkens jubilæum vil forære en gave til kirken, kan man glæde fremtidens kirkegængere ved at donere et tilskud til indkøb af et klaver til kirkerummet.

Ved at inddrage et klaver ved siden af det nye orgel vil de to instrumenters forcer fremhæve hinanden.

Beløb kan doneres via MobilePay til 97118. Skriv ordet KLAVER i teksten. Der kan også indbetales beløb til konto 7270 – 1000 118. Skriv KLAVER i teksten.

Endelig vil der være opstillet en særlig indsamlingsbøsse til formålet ved alle jubilæumsarrangementerne.

Vi modtager enhver gave, stor som lille, med taknemlighed!