Kirke i børnehøjde

Små børn har tit svært ved at følge med i de almindelige gudstjenester. Så selv om man som forældre kan have både lyst til og intention om at børnene skal med i kirke en gang imellem som led i den oplæring i den kristne tro, som man gerne vil give dem, ja, så bliver det måske ikke så tit man kommer i kirke. Måske fordi man ikke synes, udbyttet kan være så stort for dem, når de ikke rigtigt forstår, hvad der foregår.
Men udover har vi nu i flere år en gang om måneden inviteret småbørnsfamilier til det, vi kalder ”Kirke i børnehøjde”. Ideen har været, at her skal det være muligt at være med, også med spædbørn og 2-årige energibundter eller seks-syvårige spørgejørgener.

Her kan man blive fortrolig med bibelhistorien, kirken og gudstjenesten i småbidder. 
Arrangementerne er især henvendt til familier med mindre børn, men alle er velkomne, også store søskende og bedsteforældre.


Kirke i børnehøjde Hadsten, Nørre Galten og Vissing

Kirke i Børnehøjde tilbyder fællesskab for børnefamilier, men alle er selvfølgelig velkomne også bedsteforældre!

Vi mødes kl. 17.30 til en kort gudstjeneste for de yngste med fortælling, sang og aktiviteter.

Bagefter spiser vi sammen i kirken, hygger, snakker og leger.

Vi slutter ca. kl. 19, så alle kan nå hjem og i seng.

Tilmelding er ikke nødvendig. Prisen for maden er 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn.


Har du spørgsmål, kan du kontakte sognepræst Marie Thomsen.

Børneklub Hadsten

Børneklubben er et tilbud for børn, der er fyldt syv år. Vi skal synge, gå på opdagelse i Biblens fortællinger, lave forskellige aktiviteter og hygge os.

Vi mødes kl. 17.30 samme dage og sted, som Kirke i Børnehøjde, imens de yngre børn er i kirken. Husk at tage passende udetøj på.Man må gerne tage mor eller far med til Børneklubben.

Når gudstjenesten er færdig, spiser vi alle sammen aftensmad i kirken, hygger og leger, indtil vi skal hjem igen.

Har du spørgsmål om Børneklubben, kan du kontakte Kirke- og Kulturmedarbejder Rasmus Hyldgaard Simonsen på. tlf. 61 36 87 17.


Kirke i børnehøjde Hadbjerg

Tag børnene med i kirke tirsdag aften en gang om måneden. Sæt jer på kirkebænken og få et lille pusterum midt i en hektisk hverdag. Klokken ringer, orglet spiller, vi synger salmer og åbner den gamle fortællekasse for at se, hvilken historie vi skal høre i dag. 

Bagefter spiser vi sammen i våbenhuset, inden vi alle går glade hjem og finder vores seng.

Minigudstjenesten varer ca. 20 minutter og menighedsrådet sørger for pizza, grøntsager, vand og kaffe. Tilmelding til Mette Krabbe på mail mekr@km.dk eller sms 40 88 96 00 – hvis man ikke når at tilmelde sig, møder man bare op alligevel.

Alle er velkomne, også børn fra Ødum, Selling, Langskov eller andre steder i sognene.


Kirke i børnehøjde Lyngå, Skjød og Lerbjerg

Vi tæller bedeslag, synger måske en salme med fagter til og så bliver der fortalt en historie, mens børnene sidder på fortælletæpperne.

Efter en lille gudstjeneste forvandles tæpperne til skovturstæpper, for så er der pølsehorn, pizzasnegle og grøntsager, så det værste sult er stillet inden sengetid.

Alle er velkomne, og maden er gratis.


Kirke i børnehøjde

03sep kl. 17:30

Kirke i Børnehøjde, Hadbjerg Kirke

Tag børnene med i kirke tirsdag aften en gang om måneden. Sæt jer på kirkebænken og …

03sep kl. 17:30
04sep kl. 17:30

Kirke i børnehøjde, Over Hadsten Kirke

Velkommen til Kirke i Børnehøjde

Kirke i Børnehøjde tilbyder fællesskab for …

04sep kl. 17:30
01okt kl. 17:30

Kirke i Børnehøjde, Hadbjerg Kirke

Tag børnene med i kirke tirsdag aften en gang om måneden. Sæt jer på kirkebænken og …

01okt kl. 17:30
02okt kl. 17:30

Kirke i børnehøjde, Nr. Galten Kirke

Velkommen til Kirke i Børnehøjde

Kirke i Børnehøjde tilbyder fællesskab for …

02okt kl. 17:30
31okt kl. 17:30

Kirke i Børnehøjde, Lyngå Kirke

Vi tæller bedeslag, synger måske en salme med fagter til og så bliver der fortalt en …

31okt kl. 17:30